Another Sick Blog

var det nok mit liv der faldt på gulvet.
min dansklærer trak mig til side idag for at sige, at jeg ikke er nok aktiv i dansktimerne. intet nyt idet. vi har kun haft hende siden ferien og jeg er bare så usikker omkring hende. Men altså, hun sagde at jeg nok skal forbedrede mig på en dårlig dansk mundtlig karakter. cirka 02. 02. 0 fucking 2! Hele min skoletid har jeg fået gode karakter, selv da jeg faktisk ikke gik i skole. Der var det jo også nemt, jeg fik 10 i alle mine afleveringer udelukkende pga. medlidenhed. Men nu i 9. klasse vælger jeg at fucke alt op. Hvor dum har man lov at være. Ihvertfald ikke så dum. Min far er sur, det ved jeg. Min mor forsøgte at sige det pænt. "Jeg tror han er lidt irriteret over det med dansk. Altså hvis det var tysk er det noget andet. Men det er jo dansk!". Jeg ved ikke om dette ødelægger alle chancer for gymnasiet. Det gør det nok. Hvor står jeg så lige? 10. klasse selvfølgelig, men jeg ville dø. Jeg er bare virkelig sur. Virkelig virkelig ekstremt sur på mig selv. Alt jeg skulle have gjort var at række min lorte hånd op. egentlig var jeg optimistisk. min lære var smadder sød og gad faktisk høre på mit lort. Hun sagde at man også kan supplere med en udtalelse, og hvis det kun var ét fag så ville gymnasiet jo godt kunne se det, fra min side. Da jeg så kommer hjem stiller min mors spørgsmålstegn ved det og egentlig bare tager håbet fra mig. jeg er også bare sur over at alle er inde over mig. hvis jeg ikke var gået helt ned, ville det ikke være et spørgsmål jeg skulle i 10. Alle ville støtte mig og skubbe mig i den retning. jeg er bare sur på alt.

Min behandler fortalte mig for godt en måned siden, at planen er afslutning omkring jul. Så er jeg rask. Men er jeg det? Først gik der panik i mig. Ingen anoreksi? Jamen. Hvad er jeg så? Anoreksien har givet mig en alfeagtig følelse. Jeg har følt mig rigtig og accepteret. - trods alt det lort, som det også har medbragt. Men alligevel fik jeg en panik agtig følelse. Er jeg så stadig rigtig? Straks begyndte jeg at trække i land; Jamen jeg har jo også tænkt meget på mad...
Jeg tror ikke det gjorde det store indtryk på hende. Nu er jeg også ligeglad. Om dette er slutningen eller begyndelse aner jeg ikke. Jeg er selvbevist. Jeg er bevist om min krop og hvad den skal kunne og se ud. Jeg er bevist om min mad. Men er dette nødvendigvis negativt? Jeg har jo også skøjteløb, som betyder ekstremt meget. Ikke at jeg overhovedet er noget nær elite niveau, men det kræver jo alligevel en stor indsats. Så er der jo også kropsbevidsthed derfra. Ikke noget voldsomt, intet pres eller noget, men det bliver da bemærket hvis man spiser meget slik eller har taget på. Men er jeg mon rask? Jeg kan ikke rigtig tro på at jeg er rask. Jeg har helt klart rykket mig. ENORMT. Jeg tæller ikke særlig mange kalorier, og har jo taget næsten 1/4 af min kropsvægt på. Jeg er næsten fuldtid i skole, og det går glimrende. Altså lige bortset fra at min behandler ikke vil have mig på gymnasiet. Men hun er jo ude af billedet længe før det. Desuden ved hun ikke skid, stadig. Det troede jeg hun gjorde, men nu vender hun jo alt jeg siger mod mig. Pointen er lidt at jeg har besluttet jeg er rask. Selvom jeg ikke nødvendigvis er sikker. Men det er nok ikke anoreksi længere. Bare et lidt kompliceret madforhold, som så mange andre. Men jeg er rask. Fri.

jeg orker det ikke. jeg magter det ikke. det er som om at det sidste år slet ikke er sket. jeg troede jeg havde lært. jeg troede min mor havde lært. jeg troede alle havde lært ikke at presse mig. men nu presser de mig mere end jeg kan klare og det er langt over min linje. hvordan skal jeg lytte til mig selv når ingen tager det seriøst og blive ved med at lytte, når jeg har råbt stop i lang tid?
alligevel vil jeg i gymnasiet. det ville være et kæmpe nederlag at skulle tage 10. så derfor er det ikke en mulighed. 1/3 af alle piger går alligevel ned med stress så når jeg har det i forvejen er det så godt som 100 at jeg også gør. Hvad nytter 1 ekstra år så? ingenting.

jeg orker ikke dette.
selvom det først er begyndt ved jeg at det ingen ende vil tage. jeg orker det ikke. idag fik jeg at vide at en gammel klassekammerat havde taget en overdosis. nu kan jeg kun tænke på hvor meget jeg egentlig gerne ville det. ikke at jeg gør det. men jeg orker ikke dette, lange, triste mareridt. meningsløshed. der er ingen fucking grund! det må være en vinterdepression. det starter altid heromkring. orker ikke. orker ikke. orker ikke engang skrive hvad jeg føler fordi alt jeg føler er ingen energi og tårer på min kind. orker ikke at dette skal fortsætte de næste mange måneder som det altid gør.

Min far har taget min mcflurry og givet til min søster fordi jeg spiste af den gentagende gange i bilen. Hvilket betyder at jeg IGEN går iseng (måske) med 1432 kcal i maven. Der er ikke en skid mad i huset, kun digestive og pepsi. Så ja nu må vi se! Men gud hvor er min far latterligt. Tænk at tage slik fra en anorektiker haha. ja ok det var dagens lort. Syntes virkelig han er barnlig og latterlig. Men det er altså underligt, at jeg slet ikke har været sulten igen? Jeg er jo som sagt vant til 2400 kcal om dagen, så hvorfor bemærker jeg ikke at der mangler 1000? fatter nada, måske jeg bare er dum. Gud hvor lukker jeg egentlig meget lort ud.

Jeg er gået i seng velvidende at jeg kun lige har spist over 1000 kcal. ups..? Syntes altså hellere ikke at det kan passe fordi jeg har slet ikke været sulten idag. Og det burde jeg jo være når jeg er vant til 2400 kcal! Men det går nok, fordi jeg ønsker slet ikke at tabe mig. Så meget. Jeg blev bare lidt stresset af at min behandler spurgte hvordan hverdagen ville være uden center for spiseforstyrrelser. Hvilket får min hjerne til at tro at de vil afslutte mig. Kan nu godt forstå min behandler fordi hvornår har vi egentlig diskuteret min spiseforstyrrelse? Hvornår har jeg egentlig selv accepteret at den er der? Ikke fordi jeg er totalt nægtende, men jeg nægter at tænke på den, nægter at kigge på mig selv, nægter at se min vægt og nægter egentlig at tale om den. Så basically er min spiseforstyrrelse i skakmat. Det har ikke gjort mig noget, før nu. Tænk hvis de afslutter mig! Så er der jo ingen som gider høre på mig, hjælpe mig eller bare vise bekymring! Er faktisk gået helt hen og blevet glad for min behandler... :o Hun kender mig også bare så godt efterhånden og jeg stoler rent faktisk på hende. Hvilket også tog over et halvt år. Jeg er nok mest bange for at blive glemt og efterladt. Det er min konklusion efter at have tænk i mange dage. Jeg er så desperat for ikke at blive glemt og forladt at jeg sulter mig (ok sultegrænsen er 900). Igen. Det var det som førte til hele min spiseforstyrrelse.
Wow følelser! Elsker anonymiteten!
Var til lægen idag, samme læge som henviste mig til cfs i den tid! Faktisk kunne jeg ikke se hende i øjne haha. Men hun er også høj, blond og vildt intimiderende! Samt hun begyndte at læge psykolog og spørge ind til min stress, selvom jeg var der for ledsmerter. Meget sødt at hende, kan man vel sige.

Min mor er totalt oppe at køre fordi jeg ikke gider hente min søster. Der er 650 meter hjem og hun er 9 år. Det burde hun da selv kunne klare. Jeg tog bussen hjem da jeg var 9 og gik i 3. klasse. Dog ikke særlig tit, men det var da fordi min mor gerne ville hente mig.  Desuden er jeg vildt træt og har lidt ondt i hovedet. Men neeeej. Nu vil min mor aldrig køre mig til silkeborg eller faktisk aldrig nogensinde køre mig nogensteder hen igen. Det har hun lige svoret. Desuden handler dette slet ikke om min søster men om hvordan jeg aldrig kan gøre noget for nogen andre. Jeg syntes hun er virkelig barnlig. Det er lige så snart jeg ikke gider gøre noget, som altså nemt kan gøres, så truer hun mig. Ikke voldige trusler men bare ting som "Nu må du ikke komme ud til XX på lørdag!" "Så får du ikke dine lommepenge!". Latterlige ting. Er det mig som er barnlig og syntes hun er latterlig? Helt ærligt.

Hvem er det egentlig som klikker herind hver dag? Er det de samme eller forskellige?

alt er kaos lige nu. Min appetit er ikke-eksisterende og min mor er helt oppe at køre "samarbejd, ellers aflyser jeg Cathrine imorgen!". Det ironiske er at jeg forsøger at samarbejde. Godtnok kan jeg ikke komme på noget at æde som er godt nok men jeg forsøger. Hvorfor er det at min mor er den ENESTE der får mig til at tude og har gjort de sidste 3 måneder? Ikke én gang har jeg grædt over en dreng, veninde, karakter eller anoreksien. KUN min mor. 
Jeg har modtaget en evaluering fra risskov hvori nogle af spørgsmålene er om min familie og hvordan den fungerer. Det er godt 1,5 uge siden jeg fik den men jeg har ikke rørt den, fordi jeg håbede alt dette ville gå over. Min behandler skulle jo nødig få et billede af noget som ikke passer. FUCK det. Jeg udfylder lortet som jeg har det og beder min behandler om at tale med hende. Selvfølgelig ikke om alt det her, men om at min mor har brug for at have kontrol med MIN spisning, MIN vægt og MIT mad. Hun holder MIN anoreksi i skak. - som den eneste. Hun sætter mig 10 skridt tilbage med én kommentar. Kan slet ikke klare hende, og åbenbart omvendt.

men så kom man lige i tanke om sommerferie! ahahahah har det for vildt for tiden.
Er røget ned af målvægt igen. det er lort! Jeg er så færdig med anoreksi og andet lort, nu skal livet leves!

når alt er kold og vådt, er tiden for lys tættere på.

men har sgu ikke andet at blogge om. Så burde jeg jo nok bare holde min mund, men selvfølgelig kan jeg ikke det (:

Jeg overvejer lidt at bruge denne blog sådan fuldt ud igen. Dog er jeg lidt i dilemma. Lidt meget faktisk. Ender nok med at gøre det, men omvendt er jeg bare ikke vild med tanken om at alt mit lort ligger på nettet.

ok, jeg har haft omkring 230 sidevisninger siden sidste opslag. Er det bare random personer eller findes der rent faktisk stadig mennesker derude som tjekker denne blog? eller noget, lol

Jeg forsøger hele tiden at holde mig selv oppe. Livet er great, love og peace og alt det andet shit. Jeg bilder mig selv ind at jeg er smuk og skal spise for at kunne forsyne min skønne krop med energi. Det er kraftedme noget pis. Når alt kommer til alt har jeg det af lort. Jeg gider ikke mere. Jeg gider ikke mere ambivalens. Jeg gider ikke flere falske løgne og motivations tips. Jeg gider kraftedeme ikke det her lort. Jeg vil bare væk. Selvmord, sultning eller en lille flugt hjemmenfra. idc. Jeg gider bare ikke det her lort længere. Jeg er så skide sur på mig selv og på alt. Jeg gider ikke denne her verden! Jeg gider ikke det her LORT!  Jeg er TRÆT. Jeg er DONE.

ikke at det her betyder selvmord eller noget. laaaaaangt fra. jeg er bare træt af alt for tiden.

Føler lidt jeg bliver nødt til at opdatere idk. For tiden går alt op og ned. Angst, selvmordstanker, tilbagefald det ene øjeblik livsglæde, være rask og glæde det andet. Må være maniodepressiv eller noget. Ikke ment seriøst vel, men jeg er bare træt af det. Risskov gør ikke en skid bedre og er generelt bare træt af alt. Skøjtesæsonen slutter på søndag og så er tilbagefald endnu tættere på.

Sol har en eller anden effekt på mig! Efter jeg tilbragte torsdag og fredag under dynen med angstanfald har jeg først nydt vejret nu. ok nydt og nydt. Jeg værtsætter det er her, men jeg har altså lukket vinduet.. Men jeg kan fornemme varmen igennem gardinet.

Der sker egentlig ikke så meget for tiden. Skal til at trappe lidt mere op i skole. Begynder på idræt på tirsdag!! Jeg glæder mig enormt til at deltage igen!
Jeg er forresten tæt på min målvægt (enooorm angst!). Faktisk mangler jeg kun 3-4 kg før jeg er i området! wuhu! Tør endnu ikke fortælle at jeg er vokset 3 cm.  Jeg kan mærke at dette indlæg er ret rodet, det underskylder jeg lige for!

God solfyldt søndag!

• Lært at elske min store lår 
• Lært at kæmpe mod tilbagefald
• Lært at elske min krop
• Fået mit kropssyn tilbage
• Lært at grænse skal overskrides for at kunne rykkes
• Fået troen tilbage på at jeg kan overvinde alt dette
• Fundet ud af at der ikke behøver være en konkret mening med livet
• Lært at kæmpe for de ting jeg vil
• Lært at skille anoreksien og mig fra hinanden 
• Fået troen på at jeg KAN kæmpe for de ting jeg vil 

Jeg er blevet træt af at søbe i ulykkelighed. Eller jeg blev træt. Jeg gør det ikke mere. Jeg syntes ærlig talt det er spild af tid. Livet er lort til tider men at søbe i det gør intet godt. Det gør faktisk det hele værre. Nu vil jeg livet. Jeg er klar på livet og alt hvad det byder. Måske ikke helt klar, men jeg er klar på at gøre mit bedste. Det er jo trods alt, alt hvad jeg kan gøre. Hvis det ikke er godt nok, så er det bare ærgerligt. Så må jeg komme op igen og prøve én gang til.

Jeg er simpelthen så smadret. Vi øvede et nyt spring igår, som er 1,5 gang rundt og ikke 1. Jeg præsterede at falde direkte ned på mit knæ. Smuk smukt. Jeg kan godt mærke det idag! Både knæet men også resten af kroppen, er meget øm. Derfor tillader jeg mig selv at gå tidligt i seng efter en lille skål slik. Life's good! Min skønne far kom hjem fra en forretningsrejse med et kæææmpe Vogue på 606 sider! Jeg må ærlig talt indrømme at jeg ikke har fået læst det hele endnu.
 Imorgen vil blive dagen hvor jeg tager i skole for første gang i halvanden uge! Det er kun 1 fysik time så jeg skal altså afsted! Jeg troede aldrig jeg skulle sige det men nøj hvor glæder jeg mig til at lave noget! Jeg har været ved at gå helt til af kedsomhed! Jeg satser også på at komme til engelsk undervisning i næste uge!! Hele klassen er på skiferie undtagen 5 elever, så derfor vil vores lære gerne give os lidt undervisning istedet for en uges ferie. Øv for de andre men super mulighed for mig! Jeg er jo lidt fjollet og tør ikke rigtig have sprog sammen med en hel klasse. Nu skinner solen også, så det giver lidt ekstra energi! Jeg er virkelig glad og bare opsat på at blive rask!

jeg sidder og tuder over 4 mails fra mine lærer. jeg tuder over at det nu er Chris der er den dygtige til engelsk og må alle mulige ting. jeg tuder over at min engelsk lærer spørg om jeg overhovedet kommer timerne. jeg tuder over at jeg så gerne vil igang med mit liv men alligevel står alt stille og jeg tuder over 4 mails. jeg er så skide træt af alle de mails om lektier jeg alligevel ikke skal lave. jeg er flere 100 sider bagud i alle fag undtagen geografi og fysik. tysk har jeg helt opgivet. Der er 47 sider jeg ikke har lavet alene i grammatik mappen. Så er der alle de løse papirer og dem de læser og.. jeg hader det. Jeg HADER det! Jeg plejede at være en fantastisk elev! De sidste karakterer jeg fik var sidste år før sommerferien. A'er i ALLE fag. 3 A'er i hvert fag faktisk. Jeg fik 10+ i en 9. klasses dansk essay selvom jeg lærte at skrive et essay 3 dage før og kun gik i 6. Jeg HADER at være det store tudefjæs jeg er nu. håber seriøst det her er noget pms. Har sgu ikke rigtig styr på den længere.
jeg overholdt ikke engang mine egne regler for idag. Spiste ikke aftensmad men tog til gengæld 125 ekstra kcal. Så er det også kun 385 kalorier der mangler. Det gør ingen forskel men princippet er at jeg er svag. jeg kan ikke finde ud af at snyde ordenligt eller spise ordenligt. jeg er dumdumdumdumdum.

har fortrydt sletningen af min blog da jeg har behov for et sted at lukke alt lortet ud som ingen gider høre på. så unfollow med det samme, der kommer intet godt fremover.

Igår på vej til bussen blev jeg stoppet af en ældre herre. Han var tydeligvis gammel og svækket men ellers ikke så anderledes. Da jeg passere ham siger han "Du kan godt nok gå stærkt! Det har jeg også kunnet engang". De viste sig at den gamle mand blev 93 til Maj. - Hvis han altså stadig var i live, som han sagde. Tænk sig hvad den mand ikke har været igennem. Han gik helt mutters alene med sin stok. Hans liv er ved sin ende mens mit blot er ved dets start. Hvorfor så spilde det? Der vil altid være dage hvor tingene vokser en over hovedet og hvor intet duer. Men forskellen på at leve og overleve er om man lader disse tage stige en til hovedet og blive hverdag. Det vil jeg ikke tillade det at blive. Jeg blive 15 til september. Mit liv skal kraftedme ikke dreje sig om at sidde der hjemme og tude. Jeg skal leve livet fuldt ud og nyde hvert et øjeblik. Carpe diem! Er det ikke meget forståeligt? Mit liv skal leves så jeg engang har tusinde historier at fortælle, når jeg er gammel og svækket som den mand.

Mit liv har virkelig fart på. ELSKER det! Hvem gider sidde hjemme og selvskade når man kan rende rundt i byen med ens venner? Ringede klokken 12 til en ven for at høre om hun ville med  i skøjtehallen klokken 13:24. Klokken 13 aflyste hun hvorefter jeg hurtigt fandt en anden aftale. Luxus. Kom hjem for lidt tid siden og nu er jeg bare færdig. Har købt slik og chips så min aften er planlagt.

Jeg elsker virkelig at være inde i centrum. Byen er stor nok til at man glemmer ens egne tanker men ikke for stor.

Pludselig er jeg pigen der ligger hjemme i min seng. Pludselig har jeg lyst til at græde al smerten ud. Pludselig er jeg usikker. Sagde jeg noget forkert? Er det mig? Pludselig mister jeg alt min energi og selvtillid. Pludselig gnaver sandheden sig igennem den hule facade.

 

- har det været idag. Har været 6 timer på stx, som for at sige det direkte, røvkedeligt. Min fremtid er allerede planlægt og stx er ikke en del af den, så alt er ligt meningsløst. Timerne er også slået sammen så vi har 4 lektioner istedet for 6. Det gør at mine måltider bliver skubbet så jeg bliver så forfærdelig sulten og spiser ALT på en gang nærmest. Jeg tror jeg bliver hjemme imorgen og får sovet helt ud. Skal mødes med min veninde omkring klokken 15 og så skal vi ellers bare hygge. Har overbooket hele min uge så jeg har så dejlig lidt tid til alle min tanker.

Jeg finder det dybt underligt og yderst sjovt hvordan et løfte og et ønske ender helt over i den anden grøft. Det er sjovt og underligt at jeg egentlig har det fint og nærmest er lykkelig om dagen, men ligeså snart jeg har et stille øjeblik kommer alle tankerne og så opdager jeg at alt er en løgn. Jeg syntes det er skræmmende at man kan glemme alle ens negative tanker. Det er dybt skræmmende at man kan smide dem langt væk og bare undgå at tænke dem. Jeg ved også at for at blive helt rask (og ikke løgnagtig rask) bliver jeg nødt til at hente de følelser frem, bearbejde dem og derefter få det oprigtigt godt. Men helt ærlig? Gider jeg det? Jeg har det jo fint 80-90 % af tiden og i den tid aner jeg ikke at det hele er løgn. Så hvorfor ødelægge det for 10-20 %?

Læs mere »

I denne nat i et rædsomt split sekundt
genoptager jeg alt hvad jeg havde forladt
et liv med glæde er aldrig mere end en tåre
fra den nøgne ulykkelighed

sandheden vil være uvis endnu
ingen veje er endnu valgt
trods det jeg valgte vej
og endte der hvor jeg forlod

jeg fryser. jeg sveder. men fryser stadig. min krop kan ikke finde den gyldne balance. jeg sover 5-6 timer det vil sige at når jeg spiser mit sidste måltid omkring 18-19 har jeg været vågen dobbelt så lang tid som jeg har sovet og har stadig omkring 6-8 vågne timer tilbage. jeg er træt og udmattet men kan aldrig sove. jeg kan ikke længere gøre rede for mine præcise tanker. jeg lever fra dag til dag og spiser bare fordi så undgår vi tjuhaj. jeg tænker ikke. jeg lever ikke. jeg trækker bare vejret og følger strømmen. jeg udretter intet end negative ting. jeg er en byrde og jeg burde gøre noget ved det hvis ikke jeg var så træt

argh. jeg var så glad igår. havde verdens bedste dag igår. jeg var virkelig glad for første gang i lang tid. sådan oprigtigt glad og alt var bare godt. jeg varogså glad idag. jeg fik faktisk vendt min ENORME vægtstigning til noget godt. jeg har faktisk spist ALT mit slik UDEN at snyde eller gemme noget. ja det var så en dum idé. dum dum dumt. jeg er dum fordi jeg gør dumme ting. jeg vil bare så gerne tabe mig endnu mere og vise at jeg kan. vise hvor stæk jeg er. nu giver jeg bare op. give bare op og lader som ingen ting. skubber tankerne væk helt ind i de dybeste kamre af hjernen hvor jeg ikke behøver komme i lang tid. det er meget nemmere. men også svagt. skidedummepiss ambivalens.

efter jeg har meldt ud til min lærer at jeg gerne vil med til dansk, matematik og engelsk terminsprøve kan jeg mærke angsten komme kravlende op af rygraden. forventninger... pres. mit pres og mine forventninger. min engelsk lærer har tilbudt slet ikke at kigge på min prøve og bare lade den ligge. jeg er træt af det. træt af at alle gør alt hvad de kan for at beskytte mig. jeg gider ikke have særbehandling og blive beskyttet. min mor siger at siden jeg har fået nettet tilbage er jeg mere indelukket og deprimeret. jamen for saaatan det er måske fordi jeg har en depression? når jeg intet net har er der intet andet at lave end at have underlige samtaler med hende. så er der ikke plads til tankerne. men man kan jo ikke blive ved med at gemme mine tanker for mig! jeg gider ikke være for svag til at skulle skånes fra mine egne tanker. det er latterligt. dybt latterligt. jeg føler mig som et curling-bobleplast barn og det gider jeg ikke være!!

 http://www.youtube.com/watch?v=O913fmUGgt0

jeg kan ikke sætte lige præcis dén video ind og den video skal altså ind så i må se den manuelt.

Øhm... Hvis nogen så noget fra det indlæg jeg ved en fejl postede så lad lige være med at læs det. Jeg er på via ipodden og der skete en fejl så den udgav indlægget til den her og ikke.. Bare skriv til mig hvis det står i jeres blog opdateringer så jeg lige ved det. Tak

Jeg er træt af alt det her pis. Jeg SPISER jeg tager på. Hvad får jeg igen? Lort. Jeg er skide sur på pis dumme Risskov der tror de ved alt men de ved ikke en skid! Jeg vil kraterene have frihed. Jeg vil have mere end 30 min net adgang uden opsyn. Hvis ikke jeg får det går jeg i sultestrejke. Jeg er skide ligeglad med hvor pisse barnligt det er. Uanset hvad er det win win. Tabe mig eller blive behandlet som en nogenlunde normal teenager. Jeg er kraftedme sur og træt af at høre mad er medicin og at Risskov ser massere af anoreksi patienter. Hvis mad er medicin er selvmord så løsningen? Hvis jeg bliver rask kommer min svære depression til at reagere min hjerne. Sådan er det. Anoreksi er min cutting. En coping måde. Uden den bliver jeg suicdal. Jeg har i perioder hvor jeg ligesom kommer lidt væk fra maden og er skide ligeglad. Der starter depressionen. I løbet af en dag er jeg skide ligeglad med alt og alle og r suicidal. Så hår jeg i panik og skærer hjørner af madplanen for at blive opslugt af mad igen. Det er den stil jeg har kørt det sidste år. Men det er vel bedre end nonstop depression hvor jeg ingen venner overhovedet havde fordi alting ravede mig og jeg ville nok ikke være i live til at drge nytte af dem. Så hvis mad er medicin kan jeg vel omsætte det til selvmord er løsningen. Undskyld at jeg er så barnlig men jeg er skide sur og alt rager mig dybt op i min tyktarm.

jeg vil gerne være perfekt. jeg vil gerne være mange ting. perfekt. tynd. en af de piger der bare har styr på alt. en perfekt pige med perfekt krop og perfekt sind. En der har styr på alt. drikker kaffe fordi det er sejt. altid er på farten. har travlt men altid overblik. beautiful mess. drikker starbucks kaffe og spiser ben&jerrys. Har louboutin på og prada i hånden. Har styr på alle mærkerne og alle små fine butikker. Har et fedt job og et endnu bedre på vej. En der bare.. ikke helt har alt, det ville jo være for nemt. Men en som er på vej til at have alt. En der har en hel klar, lige linje foran sig. ens liv er planlagt på en god måde. Sådan en pige som alle bare beundre. Hun er tynd. Flot. Kan klare pres. perfekt pige med perfekte karakterer og gode venner der har det sjovt og tager fotos mens de pjatter på gaden med starbuks i hånden. i wish i really do.

- når folk truet med indlæggelse. Så bliver jeg faktisk lidt bange for at denne her december bliver mærkelig. Det er også ondt sådan at true. Men når alt kommer til alt så kan jeg jo benægte alt. Min madplan et alligevel blevet sat op til 2800 kcal. Så nytter det sgu ikke at der mangler 500 kcal... Men jeg fortsætter nu alligevel med at skære hjørner og træne. Det kunne jo være...

virkeligheden ramte mig lige. jeg spiser. spiser. 2500 kcal om dagen. jeg spiser meget mad om dagen. jeg kunne godt lade være. bare stoppe og skide på alt og alle. men jeg gør det ikke. hvorfor? fordi jeg er en idiot.

- leve sådan her længere. Alle disse regler. Jeg bliver skør. For mange regler. Bobleplastet KVÆLER mig. Intet privat liv. Jeg kan ikke klare det. Folk i fængsel har mere frihed!

Det var meningen vi skulle intensivere forløbet for at undgå indlæggelse men nu er vi tilbage til en lorte time om ugen. det gør så forbandet ondt at hun ikke spørger ind. Når jeg svarer alt er fint fniser hun bare og siger at det siger jeg jo altid. Hvor ville jeg bare ønske at nogen kunne forudse mig. Ligesom i film. Spørge ind med de helt rigtige spørgsmål. "fint betyder det egentlig at du har det af lort men ikke tør sige det?". Men det kan jo også være ligemeget. Alt er vel bare lige meget næsten selv vægten.

jeg har lyst til at bombe min blog med fotos, videoer og citater. jeg har det så forfærdeligt. jeg er så træt. så deprimeret. så ødelagt. og ingen ved det. ingen tænker på det. alle har fokus på at jeg spiser og på anoreksien. men den er jo væk. den stjal de idioter jo. så det eneste jeg har tilbage er min klamme krop og mine tunge depression. jeg er angst for alt. mine tvangstanker er tilbage. jeg har konstant hovedpine aner ikke om det overhovedet har noget med noget at gøre men nu skal det med i mine klamme klagesang. men anyway jeg har det sååå forfærdeligt. og jeg har slet ingen at tale med. jeg er kraftedme træt af bobleplast og træt af at være så svag at jeg skal beskyttes mod alt. jeg er bare generelt træt af ALT

Jeg er så forvirret. Hvorfor siger folk jeg er så undervægtig? Hvorfor er det KUN risskovs bmi tabeller der viser jeg er undervægtig? Jeg er så træt. Jeg har brug for søvn. Jeg har brug for at snakke med andre end mine forældre og psykologer. Jeg har brug for at være normal ìg ikke beskyttet af tre milliarder bobleplast lag. Men omvendt jeg kan jo ikke leve uden det? Ét lille kig på siden og et lille forkert emne der spurgte om hvad jeg havde spist. Jeg ville så gerne svare "100 kcal " fordi det er da stærkere end 2500 kcal!! Jeg vil såå gerne... Jeg har brug for søvn og mennesker.. Jeg planlægger eventuelle samtaler jeg kan få med folk fordi jeg er så socialt trængende!!!!

I don’t know what’s right and what’s real anymore
I don’t know how I’m meant to feel anymore
When do you think it will all become clear?
‘Cause I’m being taken over by the fear

jeg er sur. tror jeg. jeg blev ikke indlagt det er godt! men jeg fik jo ikke en skid ud af samtalen. mit blodtryk er normal og min puls. derfor er jeg ret sikker på mine blodprøver også er normale. men jeg fik intet ud af samtalen. jeg har sgu da ikke tænkt mig at spise fordi jeg får at vide hvor dårligt et menneske jeg er?! min mor sidder og græder og fortæller om hvor ond jeg er mod min søster og hvor meget jeg skuffer min søster og at det er svært at beskytte min søster imod mig hvorefter hende damen siger at mine forældre bare skal beskytte min søster. tak. tak tak jeg er et fæææælt monster som op til flere gange har skudt min søster med en sømpistol. jeg er så sur. psykiatrisk skadestue havde talt om indlæggelse men hende jeg talte med omtalte det som om at det var jeg aaaalt for fed til. at det var ikke noget man gjorde ved fede mennesker. de forstår det slet ikke. Du skal bare spise madplanene så du tager på så bliver alt bedre! LØGN! been there og jeg er så skide done with that shit. det hjælper jo ikke noget når jeg ikke får noget mere psykiatrisk end "fortæl hvordan du har det, nej lad os snakke om skolen og ligegyldige ting". jeg er ikke verdens mest åbne person men jeg kunne få så meget bedre psykiatrisk hjælp. og så sagde behandlern at når jeg begyndte at snakke om mad og de skønne kager jeg skal spise når jeg bliver rask, så skal jeg stoppes!? så great det gør min mor. nu er jeg begyndt at erstatte engang med aldrig for lyset bliver mindre og mindre. alt er lort og jeg har sgu ikke tænkt mig at spise før de stikker en sonde ned i mig. Eller det skal lige siges at jeg spiser men spiser efter SGD.

Jeg fik min kontrol. jeg fik mine 500 kcal. Jeg fik min tynde mave. Efter jeg skrev det indlæg i torsdag gik jeg i sultestrejke. Fastede i 44 timer og idag har jeg spist 400 kcal og imorgen 300. og jeg DØR. jeg vil ikke have den her kontrol! Så tving mig dog til at følge den madplan så jeg kan blive rask og få noget kage! jeg crawer så meget alt der indeholder sukker og mere end 50 kcal!!! jeg har aldrig været mere opsat på at blive rask. men jeg tror hellere aldrig jeg har været så langt ude at jeg ikke engang kan spise 1/8 æble. tag min kontrol nuuuuuuu!

• at folk er bekymret fordi jeg ikke spiser
• at folk elsker mig
• at spise 500 kcal om dagen
• at veje 45 kg
• at være svimmel
• at have kontrollen
• at være meget elsket
• at være holdt af
• at være tynd
• at være smuk 
• at være på vej ned

- at være den der er skyld i alt ondt. jeg hader at være den der skuffer alle ved ikke at tage nok ansvar. "Du skal tage ansvar i skolen og række hånden op". "Du skal tage ansvar for din behandling." "Du skal tage ansvar for dine madvaner." Ikke at det ikke er fair. Det er da fair. men jeg hader bare at skuffe og ikke have noget ansvar. og at være den der gøre hverdagen besværlig for alle. jeg hader at være den der gør mine forældre sure og trælse hele tiden.

jeg er bange for julen. jeg har ikke lyst til at det skal blive jul. det bliver så trist... så meget slik. så mange lækre kager der bare hænger i luften.... og jeg kan ikke spise det. jeg kan end ikke spise det jeg vil men stadig tage de latterlige kilo på fra kostplanen. men ikke have en god normal jul. Jeg tror jeg kommer til at græde. Det gør jeg ihvertfald allerede her i oktober. Jeg vil lave havregryns kugler. Havregrynskugler med meget smør og spise det hele uden at tænke på kalorier eller hvor meget min mave popper... Jeg gjorde det sidste år. Med den undtagelse at efter jul ville jeg starte at sulte. det var egentlig en okay deal. fordi nu kan jeg huske tilbage på julen som normal. nogenlunde. jeg kommer sgu nok til at fejre jul med en vægt der er højere end sidst. det kan jeg ikke klare. det gør mig ked af det. det får mig til at gå i panik. for det vil jeg ikke! JEG VIL IKKE! jeg vil ikke jeg vilikke jeg vilikeikeikeikkikke!! Jeg er træt af at andre folk har taget styringen i mit liv. Det kan de da ikke! Det gik jo lige så fint? Skid hul i at jeg var lidt svimmel og tiltider havde ond i brystet og hjertebanken. SKID HUL I DET! Mine ribben var tydelige! Nu forsvinder det bare... undskyld for et langt meget... dumt indlæg. undskyld alle mennesker der måske enddag egentlig læser mine små dumme tanker. undskyld

jeg er så træt hele tiden. det burde jeg ikke. jeg plejer at sove 5-6 timer og være frisk og vågen til klokken 1-2 om natten. Nu sover jeg 12 timer om dagen og er stadig træt. Jeg aner ikke om det er depressionen som er på vej tilbage og som stjæler mine kræfter. idk jeg ved bare at jeg sover alt for meget. og er vist nok lidt irriterende.

min far er sur over at jeg ikke kan spise alt sovsen. Der er sgu da alt for meget i forhold til alt andet! Han vil have mig til at sidde og spise REN sovs. Det nægter jeg. Ren sovs?!

min nye kostplan er kommer. 12.100 kj. Hvis jeg forbrænder 1000 kcal på en dag så er jeg nede og spise det som jeg burde... så det vil sige omkring 1500 kcal for at tabe mig lidt. fml.
mine forældre er ligeglade med mig. sætter bare kiksne på mit natbord og forventer jeg spiser dem. ja det går godt. jeg har spist kiksne og peunutsne ud. men det er jo alligevel ikke noget som gør en skid.

jeg tror at folk holder mindre af mig nu end tidligere. nu er jeg bare til besvær.

min krop den vokser. og vokser. og vokser. den helt forkerte vej.

nej jeg har ikke tænkt mig at sætte ulækre fotos ind af mig selv men idag var det tid til at se fotos med min mor. Efter et par dages overtalelse fra hendes side. Der var et foto hvor jeg lå i en barnevogns vogn som 2 årig. Min mor sagde jeg elskede at ligge i den selvom jeg var for gammel. Jeg var krøllet 37 gange sammen men elskede den. Det kan jeg godt huske. Jeg ville være baby. Jeg havde ikke lyst til at blive ældre. Jeg er nok bare paranoid og alt muligt andet men er det ikke netop det nogle læger mener kan være årsagen til anoreksi? Det virkede bare så... som om jeg bare er født til det her. Det har jeg før tænkt. At jeg allerede i en tidlig alder var ked af mine lår og derfor ikke gik i shorts. idk. jeg er nok bare en masse fine udsagns ord lige nu.

- skrive en masse indlæg om mine depressive tanker men jeg har ingen. jeg er hellere ikke glad. Jeg tror ikke rigtig jeg har følelser for tiden. Jeg hænger bare i. Tager en dag af gangen. Det er vel også fint. Det er det sikkert. Jeg tænker ikke så meget. Det er sikkert også fint.

det er netop det her jeg hader ved fødselsdag. jeg fandt en kvittering fra ellos. jeg kiggede den ikke men så logoet. jeg har ønsket mig et par sko fra ellos. så tror jeg det er dem. men hvad hvis det ikke er? hvad nu hvis min mor pludselig fik lyst til at købe noget derfra? hvad hvis det er dem men de forkerte og mine kommer med deres tilfredse smil? jeg hader det. jeg HADER fødselsdag fordi jeg altid får tankemylder. jeg føler mig så skyldig. jeg hader det. jeg har altid haft det sådan. tænk nu hvis nogen køber noget forkert? hvis jeg bytter det er jeg jo ond. så sætter jeg ikke pris på det folk kommer med. og hvis nu de er virkelig glade over at købe noget de tror lige er mig? folk er altid så glade og smiler til fødselsdage og jeg haderhaderhader at der overhovedet er en mulighed for at jeg kan ødelægge det.

Jeg syntes det er ondt. DIREKTE ONDT at tvinge folk til at spise og leve med en klam krop. ONDT

jeg har brug for en jeg kan kramme og græde i armene på. jeg har brug for en. jeg har brug for at tale med. jeg har brug for nogle der kan forstå mig. jeg har bare sådan brug for en ven som jeg kan røre ved.

Jeg har været hjemme fra skole hele ugen. Og næsten hele sidste uge. Jeg kan bare ikke. Jeg orker ikke have facade længere. Klassen ved det godt men det får mig ikke til at være mig. Og så alle de timer, og lektier. Jeg har det dejligt her hjemme. Når altså ikke mine forældre mener jeg bør tage mere ansvar og presser dem til ting. Ellers er det skønt. Jeg ligger i min egen verden. Jeg ville sådan ønske at jeg kunne bo det for evigt. Jeg har slet ikke haft kontakt med min klasse i en uge hvilket er ret lang tid. Jg plejer at sms'e lidt med dem. Jg har bare ikke lyst. Jeg er bange for at denne skønne verden falder sammen. Jeg har det næsten ikke dårligt her. Hele min tunge skoletaske med pres og forventninger er fuldstændig smidt ind i skabet, men lige så snart nogen begynder at hentyde til at tage den på kommer angsten. Fuck den

Jeg er såååå træt og savner min computer såååå meget

Ikke madflip men rengøringsflip. Jeg var helt ude af kontrol. Har brugt hele dagen på at gøre ren. Jeg ved ikke hvordan og hvorfor men jeg har pillet alt personligt af værelset. Nu er det bare et værelse det er sort og Hvidt. Jeg aner ikke hvad jeg skal sige til min mor når hun lægger mærke til at der næsten er ekko. Det er ikke engang løgn. Her er så tomt og roligt. Jeg ved ikke om det er godt eller skidt...

Jeg er så skide træt af alting. Skide træt. Jg vil bare væk her fra. Jeg vil væk. Flytte. Skifte navn. Bare væk og have et nyt liv med nye chancer.

- at græde. det føles bare som om alle hader mig og jeg er malplaceret og forkert alle steder jeg er. jeg ved ikke helt hvad jeg skal stille op med mig selv. jeg har det dårligt og ville gerne have talt med min behandler i stedet for hun brugte hele tiden med mine forældre. men omvendt ved jeg bare ikke hvad jeg skulle sige. jeg vil bare gerne falde i søvn og vågne op helt fikset og fin.

hvem prøver jeg at nare? jeg har sgu da ikke anoreksi. jeg vejer få kilo under min kammerater. jeg er lige glad med om det er under det normale. jeg er ikke døende. jeg er ikke tvangsindlagt fordi jeg ikke er tynd nok. jeg er bare en fed ko som syntes det er sjovt at rende rundt med forkerte diagnoser. idiot

ana er på vej væk. jeg har det fint. jeg er ikke syg. kun en lille depression men ellers ikke. fiiint alt er fiiint.

jeg spiste næsten en hel brownie (304,5 kcal). Jeg ved ikke om jeg skal være stolt eller trist.

jeg har tabt mig på onsdag og ikke får lov til at skøjte så går jeg i spåner. så har jeg intet at kæmpe for mere. det er det eneste som kan få mig til at spise. hvis det så alligevel bliver taget fra mig så er der jo ingen mening.

HVORDAN får jeg ALT ud uden at min mund eksploderer eller flækker kvartvejs?! FUCK PIS LORT!!

så ved jeg ikke hvad det er

det må ud. jeg kan ikke holde det inde. jeg bliver nødt til at sige det til et rigtig menneske. jeg vil trøstes. være lille. holdes om. men det kan jeg ikke. jeg kan ikke sige det fordi. det kan jeg ikke. aklropagklfjwfjngj93w0ri¨fjq¨POR12K

ingen forstår det. ingen. jeg er alene. HVORFOR forstå de det ikke? hvorfor forstår ingen MIG? Jeg har brug for det. jeg har brug for at folk forstår. jeg har brug for forståelse og kærlighed. jeg har brug for at mit lille hoved ikke koger over.

make:me

jeg hader tøj. jeg hader det. intet sidder godt. alt fremhæver min fedhed og kæmpe lår. jeg vil ikke i skole jeg vil ikke ud af huset. det eneste jeg vil er at ligge under dynen i mine oversize tanktops og fodbold shorts. jeg vil ikke have tøj på og udstille mig selv som fed ko. ARGH

jeg vil bare så gerne være stærk. jeg hader når min mor siger jeg er psykisksårbar eller bare sårbar. Det passer jo. Men det må det ikke! I brevet fra ana står der jo netop, at hvis man sulter sig er man stærk. Så er man målrettet. Måske det kun gælder hvis man er tynd det ved jeg ikke. Men jeg vil ikke være svag. jeg hader at give op på den her måde. jeg føler mig så svag. jeg sætter mig bare ned og spiser det der bliver serveret. tæller næsten ikke engang kalorier. jeg spiser det kage som er på madplanen. HVORFOR? Jeg vil ikke være så svag. jeg vil være stærk. jeg vil være tynd og stærk.

det er jo slet ikke fordi man får kæmpe skyldfølelse når man sidder og taler og lægen siger at jeg ikke føler der er en mening med mit liv. min mor begynder at græde og lægen spørger mig hvordan det hele startede hvorefter jeg må sige at det startede da min far ville være organ donor hvorefter han udbryder "Mig?". Det er jo slet ikke fordi man får skyld og tænker at jeg er totalt ubehøvlet over for mine forældre.

jeg overvejer at gøre min blog privat. det føles bare så forkert at dele så meget med mennesker jeg ikke engang kender.

dør jeg. big time.

på fredag fortæller lærerne alle i klassen om min spiseforstyrelse. lovely. nej egentlig ikke. Jeg ville dø hvis jeg skulle være i klassen. Dø. Det ville jeg i hvertfald ønske. Men heldigvis skal jeg til behandling midt på dagen, så jeg ikke kan nå i skole. det er tilgengæld lovely i stor stil. udover at den følgende mandag bliver... meget hård. utrolig hård at komme i skole med oprejst pande. Nu skal jeg også tage stilling til hvordan jeg fortæller mine bedste venner fra 7. det. Jeg kender jo alle i klassen rigtig godt fordi jeg gik der før jeg rykkede op. Men omvendt det er jo ikke relevant for dem at få det fortalt sådan officielt af lærer eller noget. arh nu sludrer jeg sry. jeg smutter.

Jeg ved ikke hvad for en hylde jeg skal lægge min tomme sjæl og jeg har overhovedet ingen anelse om hvad for en reol der kan rumme og holde til min krop.
Hvis der virkelig er en Gud der oppe må han gerne tøre mine øjne og love mig tyndhed.

det er lige gået op for mig at folk rent faktisk læser min blog og trykker thumbs down.

jeg vil ikke veje fucking 46,6. selvom det er på fuld mave om aftenen så vil jeg ikke veje det. jeg vil tilbage i tiden. jeg vil tilbage. jeg vil veje 44,8 og stadig dalende. jeg vil have lov ikke at spise. jeg vil ikke have farve i kinderne. jeg vil ikke se sund ud! Fordi når man er sund så spiser man. Når man spiser indtager man mange kalorier og fastholder en høj vægt. Jeg vil være ligbleg og ligne et vrag. jeg vil være ligeglad med alt og andet. ikke som nu. lalleglad idiot med fedelår og rødekinder og varme hænder. en lalleglad idiot der konstant føler skyld over ikke at sige "jeg elsker dig". Jeg vil tilbage til at være kvart sociopath. Dengang jeg var skide ligeglad med at jeg ikke elskede nogen. Jeg vil tilbage. langt tilbage. længere tilbage end dette men helt tilbage før. jeg burde slet ikke skrive dette på denne blog. jeg har oprettet min helt egen whine blog hvor jeg plejer at putte sådanne ting på. men nu fik i æren. den klamme ære. kill me, please.

jeg sidder på mit værelse med åbent vindue og blæser tændt og iført en lille kjole. jeg er desperat for at forbrænde kalorier. mine fingre er helt hvide. de er flotte. er det ikke noget med at man forbrænder 200 kcal pr. 1 grad ens temperatur falder? hvis det er sandt så forbrænder jeg mange lige nu. mine tænder klaprer.

ikke god nok. ikke tynd nok. ikke engang tynd. overhovedet ikke. alt for klam. ad ad ad.

Jeg vil også være med. Idag blev jeg nødt til at gå 10 minutter før pga. behandling. Fint nok. Det var så bare lige idag at to af de piger som går på efterskole kom... Jeg har lige set fotosne igennem på facebook. Alle er glade. Alle har t-shirt på. Jeg vil også være med! Jeg vil også være glad! Jeg vil også være fri og bestemt ikke mindst: HAVE T-SHIRT PÅ! Alt føles bare som helvede. Eller som et egoistisk helvede. Det er nok ikke helvede iforhold til alt andet. Men jeg er nok bare træt...
Jeg har ikke fået lov til at komme på lejr i næste uge. Så meget for at være ærlig. I det mindste får jeg 7 dages fri fra de 35 timer om ugen i skolen.... Det hjælper jo også rigtig meget når det er HELE skolen som tager afsted på lejr og det er en kæmpe begivenhed som bliver talt om i lang tid. Og så ved de ikke engang hvorfor jeg ikke er med. Min mor har talt med min klasselærer. De siger bare at jeg er syg når der bliver spurgt. De vil også tale med HELE mit lærer team om at jeg er sårbar. wtf. Jeg har sagt til mine forældre at hvis der bliver fortalt mine diagnoser og at der skal passes på mig og jeg er sårbar. - så nægter jeg at tage i skole. Jeg vil ikke være den sårbare pige som skal tages hensyn til! Nu har jeg brugt tid på at virke selvsikker og som om jeg har styr på alt. arhh

- sådan føltes det. Det føles som om at altid er forsent. Eller ikke forsent men umuligt. Jeg har stadig ønsker om at tabe mig. jeg er IKKE parat til behandling. Jeg vil IKKE. Jeg vil bare være tynd og flot og opslugt af alt andet end mine tanker. Jeg skal til diætist på mandag. Skal have lavet en madplan specielt til mig og det føles bare som om at når jeg får den så... så er det forbi. Så er det goddag til fat ass me. Jeg har lyst til at græde og skrige. Jeg er vel det man kalder panisk. jeg vil IKKE! Jeg gider ikke have den dumme madplan. jeg gider ikke i behandling. Jeg vil bare have lov til at passe mig selv og ikke spise.argh jeg kan ikke have det. min plan ligenu er egentlig at tage de skide kilo på så jeg kan få lov til at skøjte. og så vil jeg springe alt mad jeg kan over. Forhåbentligt tabe mig. Når jeg så skal vejes må jeg jo drikke vand og lyve som en psycopath så jeg kan komme fri.

egentlig har jeg slet ikke rigtig grædt under alt det her. Men det gør jeg nu. Eller ikke stortuder men lidt alligevel. jeg har taget 2,2 kilo på... Det fortsætter. Det må de ikke. Nej nej jeg kan ikke have det. jeg græder af tanken. Hvordan kan det ske?! Jeg fatter det ikke. jeg fatter det virkelig ikke. jeg er fed. jeg er klam. der er kun 3 kg så er jeg tilbage på næsten normalt. ihvertfald hvad de kan acceptere. omg jeg kan ikke klare det. jeg er ikek længere lille. jeg er stor, fed og klam og mine deller r sindsyge. hjælp mig. nu græder jeg virkelig. jeg kan ikke.

"tag lige det sidste chokolade. der er så lidt. du må gerne tage det med op"
gad ikke gøre noget. tog det bare. ikke fordi jeg har tænkt mig at spise de 6,25 gram med 32,75 kcal. nejtak nejtak. det ryger sikkert ud af vinduet ligesom rygbrødden forleden dag. det er for upraktisk at opbevarer den under min topmadras ligesom kanelkiksen. mit værelse er ved at blive rigtig klamt af alt det mad.

Jeg har taget på. FUCKING 500 gram! Det er det de vil have mig til at tage på. Derfor er det ikke godt! Det er at være svag og lade DEM vinde! FUCKING ædeflip og FUCKING madplan som holder vægten ved lige. FUCK FUCK FUCK DET! Jeg skal ud og cykle i morgen. 3928 kilometer. Jeg skal også rulleskøjte. Mindst 30492 minutter.

Jeg har et af lort. jeg har kvalme, hovedpine og er bare virkelig utilpas. Det hjælper ikke en skid at vægten er gået op. Meget op! Hvor DUM kan man være? Man kan jo bare se på mig. Hvor er jeg dum. dum dum (og FED)

Jeg har spist så mange kalorier og er så træt at jeg ikke engang føler noget. Jeg er bare træt.

Jeg æder idag. Skal til fest hos en gourmet kok og tjener med gode anmeldelser fra deres egen resurant. Jeg er ligesom dødsdømt på forhånd...Så jeg tror bare jeg vil spise. Sige pænt ja tak til de is der nu kommer. Bare... være normal

Ja jeg blev lidt træt af det andet. Det er ikke totalt professionelt mit nye layout. Men det er blevet som det blev. Med en standard baggrund. fxck det.

okay jeg lovede lægen på center G at være helt ærlig omkring kostdagbogen. Jeg har ikke skrevet alle dage ind... ups. Men jeg sagde til min far at jeg tog en dobbelt portion nesquick så jeg kunne slippe for 2 rygbrødder og et eller andet pålæg. Det gjorde jeg så. Næsten. Det var ikke en dobbelt portion. Jeg sparede 47 kcal men det er nok ikke smart at skrive ned i min bog. Så egentlig skriver jeg det bare her for sådan at huske min minor victory så jeg senere har dem til gode. lol.

Ædeflip. FUCKING ædeflip. Hele dagen har jeg haft kvalme, været svimmel og ikke mindst sulten. Så her til aften går jeg amok. Efter maden så skulle jeg lige have et knækbrød med SMØR og nutella. Så tog jeg liiige have cocopops for 324 kalorier! 324?! Så er der 55 kcal fra knækbrøddet uden fyld. Det er så 379. Så kommer der smør og nutella. Jeg har ikke lyst til at tænke på hvor mange kalorier der er i de 3 frikadeller jeg spiste. og kartofler. Så fik jeg også 80,5 kcal til morgenmad. Så er vi oppe på 459. okay okay det går nok. Det var jo ikke rigtig et ædeflip. Det går. Det er 1/4 af hvad jeg bør spise for at holde vægten... Det går. Håber jeg