Another Sick Blog

jeg orker det ikke. jeg magter det ikke. det er som om at det sidste år slet ikke er sket. jeg troede jeg havde lært. jeg troede min mor havde lært. jeg troede alle havde lært ikke at presse mig. men nu presser de mig mere end jeg kan klare og det er langt over min linje. hvordan skal jeg lytte til mig selv når ingen tager det seriøst og blive ved med at lytte, når jeg har råbt stop i lang tid?
alligevel vil jeg i gymnasiet. det ville være et kæmpe nederlag at skulle tage 10. så derfor er det ikke en mulighed. 1/3 af alle piger går alligevel ned med stress så når jeg har det i forvejen er det så godt som 100 at jeg også gør. Hvad nytter 1 ekstra år så? ingenting.

jeg orker ikke dette.
selvom det først er begyndt ved jeg at det ingen ende vil tage. jeg orker det ikke. idag fik jeg at vide at en gammel klassekammerat havde taget en overdosis. nu kan jeg kun tænke på hvor meget jeg egentlig gerne ville det. ikke at jeg gør det. men jeg orker ikke dette, lange, triste mareridt. meningsløshed. der er ingen fucking grund! det må være en vinterdepression. det starter altid heromkring. orker ikke. orker ikke. orker ikke engang skrive hvad jeg føler fordi alt jeg føler er ingen energi og tårer på min kind. orker ikke at dette skal fortsætte de næste mange måneder som det altid gør.