Another Sick Blog

Igår på vej til bussen blev jeg stoppet af en ældre herre. Han var tydeligvis gammel og svækket men ellers ikke så anderledes. Da jeg passere ham siger han "Du kan godt nok gå stærkt! Det har jeg også kunnet engang". De viste sig at den gamle mand blev 93 til Maj. - Hvis han altså stadig var i live, som han sagde. Tænk sig hvad den mand ikke har været igennem. Han gik helt mutters alene med sin stok. Hans liv er ved sin ende mens mit blot er ved dets start. Hvorfor så spilde det? Der vil altid være dage hvor tingene vokser en over hovedet og hvor intet duer. Men forskellen på at leve og overleve er om man lader disse tage stige en til hovedet og blive hverdag. Det vil jeg ikke tillade det at blive. Jeg blive 15 til september. Mit liv skal kraftedme ikke dreje sig om at sidde der hjemme og tude. Jeg skal leve livet fuldt ud og nyde hvert et øjeblik. Carpe diem! Er det ikke meget forståeligt? Mit liv skal leves så jeg engang har tusinde historier at fortælle, når jeg er gammel og svækket som den mand.

Mit liv har virkelig fart på. ELSKER det! Hvem gider sidde hjemme og selvskade når man kan rende rundt i byen med ens venner? Ringede klokken 12 til en ven for at høre om hun ville med  i skøjtehallen klokken 13:24. Klokken 13 aflyste hun hvorefter jeg hurtigt fandt en anden aftale. Luxus. Kom hjem for lidt tid siden og nu er jeg bare færdig. Har købt slik og chips så min aften er planlagt.

Jeg elsker virkelig at være inde i centrum. Byen er stor nok til at man glemmer ens egne tanker men ikke for stor.

Pludselig er jeg pigen der ligger hjemme i min seng. Pludselig har jeg lyst til at græde al smerten ud. Pludselig er jeg usikker. Sagde jeg noget forkert? Er det mig? Pludselig mister jeg alt min energi og selvtillid. Pludselig gnaver sandheden sig igennem den hule facade.

- har det været idag. Har været 6 timer på stx, som for at sige det direkte, røvkedeligt. Min fremtid er allerede planlægt og stx er ikke en del af den, så alt er ligt meningsløst. Timerne er også slået sammen så vi har 4 lektioner istedet for 6. Det gør at mine måltider bliver skubbet så jeg bliver så forfærdelig sulten og spiser ALT på en gang nærmest. Jeg tror jeg bliver hjemme imorgen og får sovet helt ud. Skal mødes med min veninde omkring klokken 15 og så skal vi ellers bare hygge. Har overbooket hele min uge så jeg har så dejlig lidt tid til alle min tanker.

Jeg finder det dybt underligt og yderst sjovt hvordan et løfte og et ønske ender helt over i den anden grøft. Det er sjovt og underligt at jeg egentlig har det fint og nærmest er lykkelig om dagen, men ligeså snart jeg har et stille øjeblik kommer alle tankerne og så opdager jeg at alt er en løgn. Jeg syntes det er skræmmende at man kan glemme alle ens negative tanker. Det er dybt skræmmende at man kan smide dem langt væk og bare undgå at tænke dem. Jeg ved også at for at blive helt rask (og ikke løgnagtig rask) bliver jeg nødt til at hente de følelser frem, bearbejde dem og derefter få det oprigtigt godt. Men helt ærlig? Gider jeg det? Jeg har det jo fint 80-90 % af tiden og i den tid aner jeg ikke at det hele er løgn. Så hvorfor ødelægge det for 10-20 %?

Læs mere »

100 gram jordbær
21 gram flormelis
200 gram pære/banan yoghurt
150 gram letmælk
20 gram chokolade

464 kcal.

Der er ret mange i da jeg byttede A38 ud med pære/banan som tilføjede 90 kcal, og tilføjede chokolade, for at tilpasse det til min madplan. Den oprindelige opskrift fra arla ser sådan ud:

100 gram jordbær
21 gram flormelis
200 gram A38
150 gram letmælk

301,5 kcal

Jeg smagte kun den øverste da jeg som sagt skal have den tilpasset til min madplan. Begge opskrifter giver omkring 450 gram så der er altså nok til 2 hele glas! De mætter VIRKELIG godt og smager dejligt, så trods de mange kcal kan de virkelig betale sig! De er også dejligt (næsten sunde) og slukker ens slik og sommer tørst. I den originale opskrift var der også lidt citron og et par isterninger, som jeg dog sorterede fra. Det er jo smag og behag. 

I denne nat i et rædsomt split sekundt
genoptager jeg alt hvad jeg havde forladt
et liv med glæde er aldrig mere end en tåre
fra den nøgne ulykkelighed

sandheden vil være uvis endnu
ingen veje er endnu valgt
trods det jeg valgte vej
og endte der hvor jeg forlod