smiiiil
Igår på vej til bussen blev jeg stoppet af en ældre herre. Han var tydeligvis gammel og svækket men ellers ikke så anderledes. Da jeg passere ham siger han "Du kan godt nok gå stærkt! Det har jeg også kunnet engang". De viste sig at den gamle mand blev 93 til Maj. - Hvis han altså stadig var i live, som han sagde. Tænk sig hvad den mand ikke har været igennem. Han gik helt mutters alene med sin stok. Hans liv er ved sin ende mens mit blot er ved dets start. Hvorfor så spilde det? Der vil altid være dage hvor tingene vokser en over hovedet og hvor intet duer. Men forskellen på at leve og overleve er om man lader disse tage stige en til hovedet og blive hverdag. Det vil jeg ikke tillade det at blive. Jeg blive 15 til september. Mit liv skal kraftedme ikke dreje sig om at sidde der hjemme og tude. Jeg skal leve livet fuldt ud og nyde hvert et øjeblik. Carpe diem! Er det ikke meget forståeligt? Mit liv skal leves så jeg engang har tusinde historier at fortælle, når jeg er gammel og svækket som den mand.
