sjovt
Jeg finder det dybt underligt og yderst sjovt hvordan et løfte og et ønske ender helt over i den anden grøft. Det er sjovt og underligt at jeg egentlig har det fint og nærmest er lykkelig om dagen, men ligeså snart jeg har et stille øjeblik kommer alle tankerne og så opdager jeg at alt er en løgn. Jeg syntes det er skræmmende at man kan glemme alle ens negative tanker. Det er dybt skræmmende at man kan smide dem langt væk og bare undgå at tænke dem. Jeg ved også at for at blive helt rask (og ikke løgnagtig rask) bliver jeg nødt til at hente de følelser frem, bearbejde dem og derefter få det oprigtigt godt. Men helt ærlig? Gider jeg det? Jeg har det jo fint 80-90 % af tiden og i den tid aner jeg ikke at det hele er løgn. Så hvorfor ødelægge det for 10-20 %?
Fordi 100% er en million gange bedre end at leve med 20%
SvarSletMen lige nu har jeg det næsten helt fint. Hellere det end at ryge helt ned i kulkælderen
SvarSletDet skal nok gå.
SvarSletNetop. Næsten. Næsten er ikke helt.
SvarSlet