usikkerhed

Pludselig er jeg pigen der ligger hjemme i min seng. Pludselig har jeg lyst til at græde al smerten ud. Pludselig er jeg usikker. Sagde jeg noget forkert? Er det mig? Pludselig mister jeg alt min energi og selvtillid. Pludselig gnaver sandheden sig igennem den hule facade.

 
Det er trist at sandheden sådan skal indhente én. Jeg har haft en fantastisk uge og har haft fantastisk motivation. I virkeligheden var det bare en teaser for det liv, jeg kan få. Hvis jeg altså kæmper nok. Jeg hader at skulle ryge tilbage i alt det negative og mørke, tilbage til al elendigheden og smerten. Nu må jeg kæmpe mig op. En gang for alle og på den rigtige måde. Undskyld for et negativt indlæg, jeg havde ellers tænkt mig at lave et positivt. Nu må vi se om det kommer senere.