Another Sick Blog

jeg fryser. jeg sveder. men fryser stadig. min krop kan ikke finde den gyldne balance. jeg sover 5-6 timer det vil sige at når jeg spiser mit sidste måltid omkring 18-19 har jeg været vågen dobbelt så lang tid som jeg har sovet og har stadig omkring 6-8 vågne timer tilbage. jeg er træt og udmattet men kan aldrig sove. jeg kan ikke længere gøre rede for mine præcise tanker. jeg lever fra dag til dag og spiser bare fordi så undgår vi tjuhaj. jeg tænker ikke. jeg lever ikke. jeg trækker bare vejret og følger strømmen. jeg udretter intet end negative ting. jeg er en byrde og jeg burde gøre noget ved det hvis ikke jeg var så træt

argh. jeg var så glad igår. havde verdens bedste dag igår. jeg var virkelig glad for første gang i lang tid. sådan oprigtigt glad og alt var bare godt. jeg varogså glad idag. jeg fik faktisk vendt min ENORME vægtstigning til noget godt. jeg har faktisk spist ALT mit slik UDEN at snyde eller gemme noget. ja det var så en dum idé. dum dum dumt. jeg er dum fordi jeg gør dumme ting. jeg vil bare så gerne tabe mig endnu mere og vise at jeg kan. vise hvor stæk jeg er. nu giver jeg bare op. give bare op og lader som ingen ting. skubber tankerne væk helt ind i de dybeste kamre af hjernen hvor jeg ikke behøver komme i lang tid. det er meget nemmere. men også svagt. skidedummepiss ambivalens.

efter jeg har meldt ud til min lærer at jeg gerne vil med til dansk, matematik og engelsk terminsprøve kan jeg mærke angsten komme kravlende op af rygraden. forventninger... pres. mit pres og mine forventninger. min engelsk lærer har tilbudt slet ikke at kigge på min prøve og bare lade den ligge. jeg er træt af det. træt af at alle gør alt hvad de kan for at beskytte mig. jeg gider ikke have særbehandling og blive beskyttet. min mor siger at siden jeg har fået nettet tilbage er jeg mere indelukket og deprimeret. jamen for saaatan det er måske fordi jeg har en depression? når jeg intet net har er der intet andet at lave end at have underlige samtaler med hende. så er der ikke plads til tankerne. men man kan jo ikke blive ved med at gemme mine tanker for mig! jeg gider ikke være for svag til at skulle skånes fra mine egne tanker. det er latterligt. dybt latterligt. jeg føler mig som et curling-bobleplast barn og det gider jeg ikke være!!