kaos
alt er kaos lige nu. Min appetit er ikke-eksisterende og min mor er helt oppe at køre "samarbejd, ellers aflyser jeg Cathrine imorgen!". Det ironiske er at jeg forsøger at samarbejde. Godtnok kan jeg ikke komme på noget at æde som er godt nok men jeg forsøger. Hvorfor er det at min mor er den ENESTE der får mig til at tude og har gjort de sidste 3 måneder? Ikke én gang har jeg grædt over en dreng, veninde, karakter eller anoreksien. KUN min mor.
Jeg har modtaget en evaluering fra risskov hvori nogle af spørgsmålene er om min familie og hvordan den fungerer. Det er godt 1,5 uge siden jeg fik den men jeg har ikke rørt den, fordi jeg håbede alt dette ville gå over. Min behandler skulle jo nødig få et billede af noget som ikke passer. FUCK det. Jeg udfylder lortet som jeg har det og beder min behandler om at tale med hende. Selvfølgelig ikke om alt det her, men om at min mor har brug for at have kontrol med MIN spisning, MIN vægt og MIT mad. Hun holder MIN anoreksi i skak. - som den eneste. Hun sætter mig 10 skridt tilbage med én kommentar. Kan slet ikke klare hende, og åbenbart omvendt.
