En eller anden dag løber jeg væk. Ikke for evigt bare i et par timer måske dage. Jeg har brug for friheden og pusterummet. Jeg har brug for ikke at være det sorte får som ødelægger alt for alle andre. Jeg har brug for bare at være uden alle mulige forventninger. Jeg har brug for en pause. En ferie. Uden min familie som konstant presser. Min mor mener at jeg holder ferie for tiden. Det kan godt være at jeg kun går i skole 6 timer om ugen men det betyder ikke at jeg holder ferie. Det er alt hvad jeg kan magte. Men det går for langsomt for hende. Det går for langsomt og så presser hun på. Jeg er familiens sorte får fordi jeg ikke tømmer og sætter i opvaskeren 2 gange dagligt. Jeg er familiens sorte får som er krævende hele tiden og egentlig bare er til bevsær. Jeg er arrogant og krævende. Det siger de direkte til mig. Jeg er arrogant, doven og krævende. Jeg er træt af deres pres. De har aldrig sat forventninger op i forhold til karakter og sådan, men lige her er der altså meget pres. Hvis noget går for langsomt for min mor bliver det bare presset. Det ødelagde det hele sidste gang og jeg endte med at sulte. Ikke at min mor direkte var skylden.. eller. jo det var hun faktisk. Jeg har ikke turde sige det direkte til hende, jeg tror egentlig også hun ved det. Men jo det var fordi hun blev ved med at presse på i forhold til at jeg skulle tage hurtigere på, tale mere og mere i skole. Hvis bare jeg kunne få lov at være. Bare trække vejret. En eller anden dag løber jeg væk. Måske tager jeg bare ind i byen og trækker vejret dér. Men jeg skal væk og det skal være før alt for alvor brænder sammen.
