Another Sick Blog

nej jeg har ikke tænkt mig at sætte ulækre fotos ind af mig selv men idag var det tid til at se fotos med min mor. Efter et par dages overtalelse fra hendes side. Der var et foto hvor jeg lå i en barnevogns vogn som 2 årig. Min mor sagde jeg elskede at ligge i den selvom jeg var for gammel. Jeg var krøllet 37 gange sammen men elskede den. Det kan jeg godt huske. Jeg ville være baby. Jeg havde ikke lyst til at blive ældre. Jeg er nok bare paranoid og alt muligt andet men er det ikke netop det nogle læger mener kan være årsagen til anoreksi? Det virkede bare så... som om jeg bare er født til det her. Det har jeg før tænkt. At jeg allerede i en tidlig alder var ked af mine lår og derfor ikke gik i shorts. idk. jeg er nok bare en masse fine udsagns ord lige nu.

- skrive en masse indlæg om mine depressive tanker men jeg har ingen. jeg er hellere ikke glad. Jeg tror ikke rigtig jeg har følelser for tiden. Jeg hænger bare i. Tager en dag af gangen. Det er vel også fint. Det er det sikkert. Jeg tænker ikke så meget. Det er sikkert også fint.

det er netop det her jeg hader ved fødselsdag. jeg fandt en kvittering fra ellos. jeg kiggede den ikke men så logoet. jeg har ønsket mig et par sko fra ellos. så tror jeg det er dem. men hvad hvis det ikke er? hvad nu hvis min mor pludselig fik lyst til at købe noget derfra? hvad hvis det er dem men de forkerte og mine kommer med deres tilfredse smil? jeg hader det. jeg HADER fødselsdag fordi jeg altid får tankemylder. jeg føler mig så skyldig. jeg hader det. jeg har altid haft det sådan. tænk nu hvis nogen køber noget forkert? hvis jeg bytter det er jeg jo ond. så sætter jeg ikke pris på det folk kommer med. og hvis nu de er virkelig glade over at købe noget de tror lige er mig? folk er altid så glade og smiler til fødselsdage og jeg haderhaderhader at der overhovedet er en mulighed for at jeg kan ødelægge det.

Jeg syntes det er ondt. DIREKTE ONDT at tvinge folk til at spise og leve med en klam krop. ONDT

jeg har brug for en jeg kan kramme og græde i armene på. jeg har brug for en. jeg har brug for at tale med. jeg har brug for nogle der kan forstå mig. jeg har bare sådan brug for en ven som jeg kan røre ved.

Jeg har været hjemme fra skole hele ugen. Og næsten hele sidste uge. Jeg kan bare ikke. Jeg orker ikke have facade længere. Klassen ved det godt men det får mig ikke til at være mig. Og så alle de timer, og lektier. Jeg har det dejligt her hjemme. Når altså ikke mine forældre mener jeg bør tage mere ansvar og presser dem til ting. Ellers er det skønt. Jeg ligger i min egen verden. Jeg ville sådan ønske at jeg kunne bo det for evigt. Jeg har slet ikke haft kontakt med min klasse i en uge hvilket er ret lang tid. Jg plejer at sms'e lidt med dem. Jg har bare ikke lyst. Jeg er bange for at denne skønne verden falder sammen. Jeg har det næsten ikke dårligt her. Hele min tunge skoletaske med pres og forventninger er fuldstændig smidt ind i skabet, men lige så snart nogen begynder at hentyde til at tage den på kommer angsten. Fuck den

Jeg er såååå træt og savner min computer såååå meget

Ikke madflip men rengøringsflip. Jeg var helt ude af kontrol. Har brugt hele dagen på at gøre ren. Jeg ved ikke hvordan og hvorfor men jeg har pillet alt personligt af værelset. Nu er det bare et værelse det er sort og Hvidt. Jeg aner ikke hvad jeg skal sige til min mor når hun lægger mærke til at der næsten er ekko. Det er ikke engang løgn. Her er så tomt og roligt. Jeg ved ikke om det er godt eller skidt...

Jeg er så skide træt af alting. Skide træt. Jg vil bare væk her fra. Jeg vil væk. Flytte. Skifte navn. Bare væk og have et nyt liv med nye chancer.

- at græde. det føles bare som om alle hader mig og jeg er malplaceret og forkert alle steder jeg er. jeg ved ikke helt hvad jeg skal stille op med mig selv. jeg har det dårligt og ville gerne have talt med min behandler i stedet for hun brugte hele tiden med mine forældre. men omvendt ved jeg bare ikke hvad jeg skulle sige. jeg vil bare gerne falde i søvn og vågne op helt fikset og fin.

hvem prøver jeg at nare? jeg har sgu da ikke anoreksi. jeg vejer få kilo under min kammerater. jeg er lige glad med om det er under det normale. jeg er ikke døende. jeg er ikke tvangsindlagt fordi jeg ikke er tynd nok. jeg er bare en fed ko som syntes det er sjovt at rende rundt med forkerte diagnoser. idiot

ana er på vej væk. jeg har det fint. jeg er ikke syg. kun en lille depression men ellers ikke. fiiint alt er fiiint.

jeg spiste næsten en hel brownie (304,5 kcal). Jeg ved ikke om jeg skal være stolt eller trist.

jeg har tabt mig på onsdag og ikke får lov til at skøjte så går jeg i spåner. så har jeg intet at kæmpe for mere. det er det eneste som kan få mig til at spise. hvis det så alligevel bliver taget fra mig så er der jo ingen mening.

HVORDAN får jeg ALT ud uden at min mund eksploderer eller flækker kvartvejs?! FUCK PIS LORT!!

så ved jeg ikke hvad det er

det må ud. jeg kan ikke holde det inde. jeg bliver nødt til at sige det til et rigtig menneske. jeg vil trøstes. være lille. holdes om. men det kan jeg ikke. jeg kan ikke sige det fordi. det kan jeg ikke. aklropagklfjwfjngj93w0ri¨fjq¨POR12K

ingen forstår det. ingen. jeg er alene. HVORFOR forstå de det ikke? hvorfor forstår ingen MIG? Jeg har brug for det. jeg har brug for at folk forstår. jeg har brug for forståelse og kærlighed. jeg har brug for at mit lille hoved ikke koger over.

make:me

jeg hader tøj. jeg hader det. intet sidder godt. alt fremhæver min fedhed og kæmpe lår. jeg vil ikke i skole jeg vil ikke ud af huset. det eneste jeg vil er at ligge under dynen i mine oversize tanktops og fodbold shorts. jeg vil ikke have tøj på og udstille mig selv som fed ko. ARGH

jeg vil bare så gerne være stærk. jeg hader når min mor siger jeg er psykisksårbar eller bare sårbar. Det passer jo. Men det må det ikke! I brevet fra ana står der jo netop, at hvis man sulter sig er man stærk. Så er man målrettet. Måske det kun gælder hvis man er tynd det ved jeg ikke. Men jeg vil ikke være svag. jeg hader at give op på den her måde. jeg føler mig så svag. jeg sætter mig bare ned og spiser det der bliver serveret. tæller næsten ikke engang kalorier. jeg spiser det kage som er på madplanen. HVORFOR? Jeg vil ikke være så svag. jeg vil være stærk. jeg vil være tynd og stærk.

det er jo slet ikke fordi man får kæmpe skyldfølelse når man sidder og taler og lægen siger at jeg ikke føler der er en mening med mit liv. min mor begynder at græde og lægen spørger mig hvordan det hele startede hvorefter jeg må sige at det startede da min far ville være organ donor hvorefter han udbryder "Mig?". Det er jo slet ikke fordi man får skyld og tænker at jeg er totalt ubehøvlet over for mine forældre.

jeg overvejer at gøre min blog privat. det føles bare så forkert at dele så meget med mennesker jeg ikke engang kender.

dør jeg. big time.

på fredag fortæller lærerne alle i klassen om min spiseforstyrelse. lovely. nej egentlig ikke. Jeg ville dø hvis jeg skulle være i klassen. Dø. Det ville jeg i hvertfald ønske. Men heldigvis skal jeg til behandling midt på dagen, så jeg ikke kan nå i skole. det er tilgengæld lovely i stor stil. udover at den følgende mandag bliver... meget hård. utrolig hård at komme i skole med oprejst pande. Nu skal jeg også tage stilling til hvordan jeg fortæller mine bedste venner fra 7. det. Jeg kender jo alle i klassen rigtig godt fordi jeg gik der før jeg rykkede op. Men omvendt det er jo ikke relevant for dem at få det fortalt sådan officielt af lærer eller noget. arh nu sludrer jeg sry. jeg smutter.

Jeg ved ikke hvad for en hylde jeg skal lægge min tomme sjæl og jeg har overhovedet ingen anelse om hvad for en reol der kan rumme og holde til min krop.
Hvis der virkelig er en Gud der oppe må han gerne tøre mine øjne og love mig tyndhed.

det er lige gået op for mig at folk rent faktisk læser min blog og trykker thumbs down.

jeg vil ikke veje fucking 46,6. selvom det er på fuld mave om aftenen så vil jeg ikke veje det. jeg vil tilbage i tiden. jeg vil tilbage. jeg vil veje 44,8 og stadig dalende. jeg vil have lov ikke at spise. jeg vil ikke have farve i kinderne. jeg vil ikke se sund ud! Fordi når man er sund så spiser man. Når man spiser indtager man mange kalorier og fastholder en høj vægt. Jeg vil være ligbleg og ligne et vrag. jeg vil være ligeglad med alt og andet. ikke som nu. lalleglad idiot med fedelår og rødekinder og varme hænder. en lalleglad idiot der konstant føler skyld over ikke at sige "jeg elsker dig". Jeg vil tilbage til at være kvart sociopath. Dengang jeg var skide ligeglad med at jeg ikke elskede nogen. Jeg vil tilbage. langt tilbage. længere tilbage end dette men helt tilbage før. jeg burde slet ikke skrive dette på denne blog. jeg har oprettet min helt egen whine blog hvor jeg plejer at putte sådanne ting på. men nu fik i æren. den klamme ære. kill me, please.

jeg sidder på mit værelse med åbent vindue og blæser tændt og iført en lille kjole. jeg er desperat for at forbrænde kalorier. mine fingre er helt hvide. de er flotte. er det ikke noget med at man forbrænder 200 kcal pr. 1 grad ens temperatur falder? hvis det er sandt så forbrænder jeg mange lige nu. mine tænder klaprer.

ikke god nok. ikke tynd nok. ikke engang tynd. overhovedet ikke. alt for klam. ad ad ad.

Jeg vil også være med. Idag blev jeg nødt til at gå 10 minutter før pga. behandling. Fint nok. Det var så bare lige idag at to af de piger som går på efterskole kom... Jeg har lige set fotosne igennem på facebook. Alle er glade. Alle har t-shirt på. Jeg vil også være med! Jeg vil også være glad! Jeg vil også være fri og bestemt ikke mindst: HAVE T-SHIRT PÅ! Alt føles bare som helvede. Eller som et egoistisk helvede. Det er nok ikke helvede iforhold til alt andet. Men jeg er nok bare træt...
Jeg har ikke fået lov til at komme på lejr i næste uge. Så meget for at være ærlig. I det mindste får jeg 7 dages fri fra de 35 timer om ugen i skolen.... Det hjælper jo også rigtig meget når det er HELE skolen som tager afsted på lejr og det er en kæmpe begivenhed som bliver talt om i lang tid. Og så ved de ikke engang hvorfor jeg ikke er med. Min mor har talt med min klasselærer. De siger bare at jeg er syg når der bliver spurgt. De vil også tale med HELE mit lærer team om at jeg er sårbar. wtf. Jeg har sagt til mine forældre at hvis der bliver fortalt mine diagnoser og at der skal passes på mig og jeg er sårbar. - så nægter jeg at tage i skole. Jeg vil ikke være den sårbare pige som skal tages hensyn til! Nu har jeg brugt tid på at virke selvsikker og som om jeg har styr på alt. arhh

- sådan føltes det. Det føles som om at altid er forsent. Eller ikke forsent men umuligt. Jeg har stadig ønsker om at tabe mig. jeg er IKKE parat til behandling. Jeg vil IKKE. Jeg vil bare være tynd og flot og opslugt af alt andet end mine tanker. Jeg skal til diætist på mandag. Skal have lavet en madplan specielt til mig og det føles bare som om at når jeg får den så... så er det forbi. Så er det goddag til fat ass me. Jeg har lyst til at græde og skrige. Jeg er vel det man kalder panisk. jeg vil IKKE! Jeg gider ikke have den dumme madplan. jeg gider ikke i behandling. Jeg vil bare have lov til at passe mig selv og ikke spise.argh jeg kan ikke have det. min plan ligenu er egentlig at tage de skide kilo på så jeg kan få lov til at skøjte. og så vil jeg springe alt mad jeg kan over. Forhåbentligt tabe mig. Når jeg så skal vejes må jeg jo drikke vand og lyve som en psycopath så jeg kan komme fri.

egentlig har jeg slet ikke rigtig grædt under alt det her. Men det gør jeg nu. Eller ikke stortuder men lidt alligevel. jeg har taget 2,2 kilo på... Det fortsætter. Det må de ikke. Nej nej jeg kan ikke have det. jeg græder af tanken. Hvordan kan det ske?! Jeg fatter det ikke. jeg fatter det virkelig ikke. jeg er fed. jeg er klam. der er kun 3 kg så er jeg tilbage på næsten normalt. ihvertfald hvad de kan acceptere. omg jeg kan ikke klare det. jeg er ikek længere lille. jeg er stor, fed og klam og mine deller r sindsyge. hjælp mig. nu græder jeg virkelig. jeg kan ikke.

"tag lige det sidste chokolade. der er så lidt. du må gerne tage det med op"
gad ikke gøre noget. tog det bare. ikke fordi jeg har tænkt mig at spise de 6,25 gram med 32,75 kcal. nejtak nejtak. det ryger sikkert ud af vinduet ligesom rygbrødden forleden dag. det er for upraktisk at opbevarer den under min topmadras ligesom kanelkiksen. mit værelse er ved at blive rigtig klamt af alt det mad.

Jeg har taget på. FUCKING 500 gram! Det er det de vil have mig til at tage på. Derfor er det ikke godt! Det er at være svag og lade DEM vinde! FUCKING ædeflip og FUCKING madplan som holder vægten ved lige. FUCK FUCK FUCK DET! Jeg skal ud og cykle i morgen. 3928 kilometer. Jeg skal også rulleskøjte. Mindst 30492 minutter.

Jeg har et af lort. jeg har kvalme, hovedpine og er bare virkelig utilpas. Det hjælper ikke en skid at vægten er gået op. Meget op! Hvor DUM kan man være? Man kan jo bare se på mig. Hvor er jeg dum. dum dum (og FED)

Jeg har spist så mange kalorier og er så træt at jeg ikke engang føler noget. Jeg er bare træt.

Jeg æder idag. Skal til fest hos en gourmet kok og tjener med gode anmeldelser fra deres egen resurant. Jeg er ligesom dødsdømt på forhånd...Så jeg tror bare jeg vil spise. Sige pænt ja tak til de is der nu kommer. Bare... være normal

Ja jeg blev lidt træt af det andet. Det er ikke totalt professionelt mit nye layout. Men det er blevet som det blev. Med en standard baggrund. fxck det.

okay jeg lovede lægen på center G at være helt ærlig omkring kostdagbogen. Jeg har ikke skrevet alle dage ind... ups. Men jeg sagde til min far at jeg tog en dobbelt portion nesquick så jeg kunne slippe for 2 rygbrødder og et eller andet pålæg. Det gjorde jeg så. Næsten. Det var ikke en dobbelt portion. Jeg sparede 47 kcal men det er nok ikke smart at skrive ned i min bog. Så egentlig skriver jeg det bare her for sådan at huske min minor victory så jeg senere har dem til gode. lol.

Ædeflip. FUCKING ædeflip. Hele dagen har jeg haft kvalme, været svimmel og ikke mindst sulten. Så her til aften går jeg amok. Efter maden så skulle jeg lige have et knækbrød med SMØR og nutella. Så tog jeg liiige have cocopops for 324 kalorier! 324?! Så er der 55 kcal fra knækbrøddet uden fyld. Det er så 379. Så kommer der smør og nutella. Jeg har ikke lyst til at tænke på hvor mange kalorier der er i de 3 frikadeller jeg spiste. og kartofler. Så fik jeg også 80,5 kcal til morgenmad. Så er vi oppe på 459. okay okay det går nok. Det var jo ikke rigtig et ædeflip. Det går. Det er 1/4 af hvad jeg bør spise for at holde vægten... Det går. Håber jeg

Så lang tid har jeg lige brugt på at spise 85 gram kød og 2 hele kartofler. Jeg brugte 21 minutter alene på at tvære kartoflen ud over hele tallerkenen så der var mindre at spise. Der efter tog jeg en kæmpe kartoffel i munden og spyttede den ud så snart jeg kunne. klamt men effektivt.

80,5 kcal. Feel lucky

6389 kcal. 93,5 kilo. Det er sådan cirka mit kalorie indtag og min vægt. Bare sådan cirka. Jeg vil gerne skrive et eller andet fint indlæg men det er jeg for klam til. Aaaaalt for klam og ulækker og desuden fed og svag. Undskyld det er lidt egotrip men det er altså sandheden. Sådan cirka

Jeg er i dårligt humor efter påtvunget dobbeltmorgenmad og to iskugler. derefter var jeg så dum selv at spise en trøffel. AD. Det værste er at jeg ikke engang har tænkt mig at kaste op eller forbrænde det. Jeg er klam og plnalægger at være klammere i aften. ad ad ad red mig fra min klamhed somebody.

Jeg føler mig så klam. Jeg spiste kinamad. Jeg havde sådan lyst og gad ikke den daglige rygbrød. Soo i tried. Og nøj hvor jeg fortryder. Jeg har lyst til at kaste op eller motionere i 5-milliader timer. Men ingen af delene er mulige... Så jeg må tage mavebøjninger indtil jeg ikke kan mere og så håbe på at jeg har forbrændt 0,1%. Jeg vil ikke tage på. Jeg vil ikke vil ikke. Jeg har forresten gemt badevægten fordi psykologen sagde at mine forældre skulle fjerne den... No fucking way! De kan ikke give mig en kostplan, forvente jeg følger den, ikke over motionere eller vejer mig. Det er livsomlægning på kort tid. Måske ikke så smart når man er utrolig sårbar :3 Jeg må heller ikke komme med på skolelejr hvis ikke jeg beviser at man kan stole på mig... Og hvis jeg skal med skal mine forældre være der også, og overvåge mine måltider... bvad. Så vil jeg hellere blive hjemme. Være hjemme og have en depressiv enkeltperiode.

Jeg har ikke rigtig lyst til at blogge. Great. 4. indlæg og jeg overvejer allerede at slette bloggen.

Jeg føler mig så stærk når jeg hånligt griner af kagerne i en bager. Jeg føler mig stærk når jeg kan drømme mig frem til smagen uden at købe det. Jeg føler mig stærk når jeg står i byen bedste bager og køber gajol istedet for 2 af de bedste kager når jeg har råd. Jeg føler mig så stærk. HVORFOR, hvorfor skulle jeg smide den magt væk?! Hvorfor skulle jeg ødelægge den éne grund der giver mit liv mening? Allerede nu tror jeg ikke jeg kan klare behandlingen. Jeg vil ikke. Jeg gider ikke. Jeg har ingen grund til det.

Mit ben gør forfærdeligt ondt efter at træne wii igår. Eller var det forgårs? Det tror jeg. Men jeg cyklede alligevel idag. Jeg VIL cykle. Det må jeg bare ikke, men jeg benyttede chancen da min mor tog hjemmenfra. Min søde lille uvidne far spurgte om det var for motions skyld. "NEJ DA? Jeg vil bare gerne cykle en tur" som om. Jeg fatter virkelig ikke at han tror på det.
Jeg cyklede op og købte 2 pakker gajoler. De har jeg gjort de sidste to dage i håb om at de rent faktisk virker. Det gør de bare ikke :p Efter mit morgenmads orgie holder jeg mig i streng snor til aftensmad. Der bliver forhåbenlig ikke den store eftermiddags mad med mor ude af huset. i hope.

okay nu er jeg sur. jeg blev tvunget til at spise massere af morgenmad. ingen mulighed for at veje det eller på nogen måde få et overblik og kcal indholdet. - it kills me! Jeg aner ikke hvor mange armbøjninger jeg skal tage. Undskyld jeg skal nok lade være med at skrive sådan i fuld offenlighed. Men anyway havde jeg bare lagt gode planer. Sådan da. jeg havde en plan. Nu er jeg seriøst bange for på mandag. Jeg føler mig så... tung og stor.

jeg har ikke længere styr på mine blog. eller jo det har jeg eftersom de ikke er blevet slettet. Men dette er den 6. blog inden for kort tid. Jeg plejer at få et flip og slette dem... men denne gang vil jeg virkelig forsøge.
For lige at forklare baggrunds fotoet ved jeg godt at der er sådan et firma navn i siden. Men jeg æææælsker virkelig fotoet. Det indeholder virkelig en eller anden form for kraft. og en kærlighed for skøjteløb <3

any anyway så har jeg ikke særlig meget at skrive om, så jeg venter til ihvertfald på mandag når jeg har været til samtale.