hell no
Jeg føler mig så klam. Jeg spiste kinamad. Jeg havde sådan lyst og gad ikke den daglige rygbrød. Soo i tried. Og nøj hvor jeg fortryder. Jeg har lyst til at kaste op eller motionere i 5-milliader timer. Men ingen af delene er mulige... Så jeg må tage mavebøjninger indtil jeg ikke kan mere og så håbe på at jeg har forbrændt 0,1%. Jeg vil ikke tage på. Jeg vil ikke vil ikke. Jeg har forresten gemt badevægten fordi psykologen sagde at mine forældre skulle fjerne den... No fucking way! De kan ikke give mig en kostplan, forvente jeg følger den, ikke over motionere eller vejer mig. Det er livsomlægning på kort tid. Måske ikke så smart når man er utrolig sårbar :3 Jeg må heller ikke komme med på skolelejr hvis ikke jeg beviser at man kan stole på mig... Og hvis jeg skal med skal mine forældre være der også, og overvåge mine måltider... bvad. Så vil jeg hellere blive hjemme. Være hjemme og have en depressiv enkeltperiode.
