Another Sick Blog

jeg mangler at skrive et essay om tid og ventetid. ironi i aller højeste grad. jeg magter intet og slet ikke dette essay. nødplanen må være en lang smøre om hvor lidt tid der egentlig er i denne verden. alle mine venner rejser imorgen og så skal jeg undvære dem indtil på fredag. jeg har virkelig ondt af mig selv, og savner dem allerede. jeg føler mig virkelig ensom for tiden selvom jeg konstant er omgivet af mennesker. jeg syntes generelt bare at min motivation omkring alt, er dalet. desuden er min krop ødelagt. min ryg gør ondt igen og jeg ved ikke hvad der sker. der er en måned tilbage af sæsonen og jeg kan slet ikke samle mig om noget. jeg stresser mig selv over alt, alt skal jo være perfekt. jeg har ikke gennemført mit program helt, i den sidste måned. jeg ved slet ikke længere hvad der sker.
min krop er også ved at blive ret klam. egentlig er jeg blevet ret tynd, mine arme er ikke runde og så stikker mine brystben ud. det er tildels irriterende fordi alle tror jeg har fået tilbagefald men omvendt også noget der, måske, provokerer et mindre tilbagefald. problemet er bare at jeg ingen appetit har. den eneste grund til at jeg ikke har tabt det jeg tog på, er fordi jeg ikke kan leve uden koffeinen fra cola. ynkeligt at jeg stadig ikke kan drikke kaffe, men jeg har jo brug for noget der kan holde mig igang.